Lutherie

En gang for meget længe siden 15-16 hundrede tallet) var der instrumentmagere over alt, som byggede lokale instrumenter efter bedste beskub. I den nordlige del af det nuværende Italien sad nogle særdeles velhavende fyrster på magten i i bystater såsom Venezia, Verona, Firenze og så mange andre, som især var blevet så rige af handel. Da de nu havde så meget guld brugte de enorme rigdomme på at bygge slotte og fylde dem med al slags kunst af den slags der var moderne dengang.
Derfor havde de også råd og lyst til at betale store summer til gode musikere og derved instrumentmagerne, som derved havde en chance for at leve med et overskud som kunne bruges til produktudvikling.

På Po-sletten var der flere dygtige instrumenmagere med navne som Amati, Stradivari, Guarneri del Jesú m.fl. som forfinede violinfamilien til det vi kender i dag.
Nu som dengang er der en koncentration af violinbyggere i området, og i Parma og Cremona findes violinbyggerskoler hvortil der valfartes fra hele verden (undertegnede i blandt).
Det giver et spændende fagligt miljø at have denne koncentration, hvilket gerne skulle opveje at der er langt mellem lidelsesfællerne på Sjælland.

Til interesserede er der nogle illustrerede beskrivelser af egne kreationer her.
Blandt lidelsesfællerne kan man i Parma (især kendt for sin Ost og Skinke) finde Il Maestro Luitario Frederico de Mori Parmenensis, som hører til blandt verdenseliten. Ikke af omdømme men blandt kendere for sit håndværk og især for sine 1.klasses violiner som overgår alt!

I nabobyen Cremona har Il Duce i sin tid oprettet en violinbyggerskole til Stradivarius' ære, da han var og er kendt for at være den ultimativt største violinbygger nogen sinde (hvilket bør tages med et gran salt) som havde virket i netop Cremona...og måske også fordi diktatorens politiske højre hånd kom fra netop denne by.
Her mener toppen af violinbyggerkransekagen selvfølgeligt at der kun er en måde at bygge violiner på: Il metodo Classisco som er betegnelsen for den metode mange i byen mener at Stradivarius brugte. Det er bare let at få "lort på brillerne" og derved ignorere alternative metoder og kombinationer af metoder fra hele verden, men lyden kan man ikke se (eller høre) bort fra, så når en dygtig ung mæsterbygger laver noget alternativt som resultere i eminent klang og derved spilleglæde bør det selvfølgeligt honoreres.
Det er bare ikke altid sådan, men som for så mange andre kunsthåndværk er det typisk at man først bliver rig når man engang er død.

Interesseret i mere? Besøg f.ex:

 
• Den Internationale Violinbyggerskole i Cremona
• Guild of American Luthiers
• Violinrelaterede lænker over hele verden

Der findes desuden beskrivelser af besøg i området her og her.