|
Danmark skulle efter sigende være et af verdens rigeste lande og
til trods for det, lever vi stadig med en masse tåbelige problemer der er
resultatet af en forældet, forfejlet og al for traditionel
socialdemokratisk tankegang!
Livet i Danmark består i at vi begynder et par års 'barndom' i al for
overfyldte 'opbevarings-institutioner', hvorefter vi de næste 15-25 år
pæces igennem et stadigt ringere uddannelsessystem, så vi hurtigst
muligt kan komme ud på arbejdsmarkedet. Her skal vi så pukle røven ud af
bukserne 40+ timer om ugen, så vi kan få finansieret 'velfærdsstaten'.
Når vi så når de 50-60 år er vi enten totalt nedslidte, hvis vi da ikke
bare er uønsket, fordi vi er blevet al for gammel. Og pludselig står man
så man med muligheden for at leve, men er enten al for krøblet til at
leve det eller slet ikke ved hvad det vil sige at leve.
Fedt ikke? Og så siger vores alle sammens elskede Lykketoft at vi skal
arbejde endnu mere, så vi kan få råd til
'velfærdssamfundet'!!!
Og hvad er det så liige vi skal pukle røven ud af bukserne for at
financiere?
Tjo, først og fremmest skal vi jo lige have døgnparkeret ungerne i
div. institutioner, for dem har vi slet slet ikke tid til selv at tage os
af. Så en pæn sjat til at fjerne dem fra vores opmærksomhed.
Så er der jo sundhedsvæsnet til når kroppen og sjælen knækker for det
hårde stressede 'liv' vi fører. Nedslidning, arbejdsskader, stress,
stress og stress og den rige mangfoldighed af stressrelaterede sygdomme.
Så det er ikke så lidt vores kære sundhedsvæsen skal have financieret. Og
da sundhedvæsnet jo er en bevaringsværdig kulturinstitution, spytter vi
lige et par mia. ekstra i nakken, så vi kan bevare denne gode danske
ineffektivitet, dårlige administration, stive bureaukrati og
forhistoriske opbygning!
Vi må heller ikke glemme de ældre, arbejdsløse, syge, indvandre og
flygtninge. Gud forbyde at de kom ud på arbejdsmarkedet. Næh, vi må gøre
hvad vi kan for at holde dem langt langt væk fra os. Det er jo ikke
behageligt at blive mindet om hvor vi kan ende! Om de er i stand til
fuldt ud eller delvist i stand til at udføre et job, endsige besidder en
masse værdifuld erfaring er sagen aldeles uvedkomne! Så en rigtig stor
sæk penge så vi kan slippe for vores dårlige samvittighed.
Og dem på overførselsindkomst spiller jo en stor rolle i det danske
samfund. Hvordan skulle vi ellers kunne opretholde og retfærdiggøre en
kæmpe offentlig sektor? Hvor vil vi ikke havne, hvis ikke vi kunne
umyndiggøre og ydmyge store dele af befolkningen? Hvis ikke vi havde
skrænkepaver til at tage sig af regler, regulativer, love, direktiver,
ordninger og skiftes til at sylte initiativer fra naive mennesker som
begår den forbrydelse at få selvstændige tanker! Så endnu en kæmpe sæk
skattekroner er givet godt ud!
Ja, Danmark er i sandheden et godt og intelligent sted at leve. Det
kan vist ikke blive meget bedre!
[sarcasm off]
Dejligt land, ikk'? Men hvad nu hvis - og her kommer jeg men en
usmagelige og ganske usocialdemokratisk tanke - vi satte arbejdstiden
ned? I stedet for at arbejde 40+ timer om ugen og så i stedet nøjes med
25 timer eller måske endda mindre? Ubehagelig tanke! :-)
Vi skulle jo så til at give plads til de arbejdsløse! Der vil endda
blive plads til at ældre og syge også ville kunne udfylde jobfunktioner!
Grufuldt!
Og hele den offentlige sektor? Den ville jo blive overflødig!
Og al den fritid vi pludselig ville stå med? Hvad skulle vi dog bruge
den til. Bolle konen/kæresten? Passe børnene? Forfølge den drøm man
aldrig havde tid til? Leve? Forfærdelig tanke!
I yderste konsekvens ville det jo betyde bedre livskvalitet, bedre
velvære, bedre sundhed. Det ville jo gå slemt ud over sundhedvæsnet. Man
kan jo ikke have et sundhedsvæsen uden lange ventelister?
Seriøst, så fatter jeg altså ikke denne sygelige arbejdstrang
socialdemokratiet og lignende konservative betontænkere lider af! Vi
lever nu, så lad os dog leve livet mens vi har det! Der er sgu
ikke megen velfærd i den måde vi lever på i dag!
Mafiaen, Cosa Nostra, Trianglen, De Sicilianske Familier,
Culombianerne, Den Russiske Mafia, Hell Angels osv. er alle
organisationer vi alle gerne ser bekæmpet. Fint nok, men når det kommer
til vores egen hjemmelige organisation, ja så legalisere vi den.
Herhjemme kalder vi den for Fagbevægelsen!
Fagbevægelsen er en organisation, som driver aviser, radiostationer,
TV-stationer, de såkaldt co-operative selskaber, boligselskaber og en
lang lang række af andre selskaber. Under dække af 'arbejdskamp',
'solidaritet' og andre af fortidens paroler indkræver de store skatter af
den danske arbejdende befolkning til at financiere disse foretagender...
og udøver terror mod dem der ikke underkaster sig.
Og det helt legalt. Selvom det strider imod Grundloven,
Menneskerettighedserklæring og EU-regler, har Højesteret for nyelig valgt
at se igennem fingrene med Fagbevægelsens terrorvirke.
Det er også uhørt i udlandet af forbryderkarteller danner deres eget
politiske parti, i det mindste holder man bestikkelserne under bordet.
Men ikke i Danmark. Her kører Fagbevægelsen og Socialdemokratiet et
fantastisk parløb for at dræne befolkning og offentlige kasser for
ydelser for egne selviske behov!
Du tror ikke på hvad jeg skriver? Hmm, så stil dig selv det spørgsmål
hvad du får ud af være medlem af Fagbevægelsen? Hvad godt Danmark har
fået ud af at have en socialdemorkatisk regering de sidste 7 år? Rigtigt,
ingenting!
Heldigvis er personerne i dette Kartel let genkendelige på deres
karakteristiske brune tunge! Så kan du altid nå at tage dine
forholdsregler!
Tja, det var så de sure opstød jeg kunne komme på i denne omgang!
Kig forbi POLSAM_R23.PUB hvis du føler trang til at diskutere med mig!
;-)
|