Index
Klanen
Falkenborg
FarMand
Kulturelt
Audio
Postkort
Lænker
e-post
Opdateret
22.10.1999
|
Næste Bånd
Der har selvfølgelig været planer om at lave andre og nye
versioner af båndhøjtalerne, hvoraf en enkelt er beskrevet
kort på den første
Fettucine-side, i form af et enkelt 1" bånd med samme magnetfelt,
koncentreret ved hjælp af åg og jerngab, bygget op som en åben
konstruktion med baffel-flancher og intergreret med subwoofer. Dette
vil give nogle visuelt meget store højtalere, som dog nok vil kunne
laves elegant alligevel. Denne var kraftigt inspireret af Carvers
hybrider.
En ligende, men væsentligt mindre konstruktion ved LoudFix er
beskrevet i high fidelity og er bygget
af Kristian Gjerbøl, som også lavede forbilledet for Fettucine
som blev oplevet ved et A2-besøg i '96.
En liste over artikler omhandlende båndhøjtalere kan findes
her.
Ved at nøjes med eet bånd i en åben baffel, kan først
og fremmest den højt besungne åbne lyd fra dipoler opnås,
på bekostning af problmer med placering i stuen - især
i mindre lokaler. Det må prøves...
De nuværende Fettucine har et problem med ringe udnyttelse af
feltet og magnetisk forurening på omgivelserne, som blandt
andet indbærer an ethvert musik- eller videobånd bliver skadet
af at komme for tæt på, og for datadisketter er det ofte fatalt.
At bygge et jern-åg uden om magneterne vil denne forurening blive
begrænset til et minimum, og tilmed vil magnetfeltet kunne focuseres
i spaltegabet, som også kan udformes mere hensigtsmæssig (de
nuværende gab er 23 mm dybe, på trods af at båndene ikke
bevæger sig mange millimeter). Sidst men ikke mindst vil et
jern-åg kunne forstærke feltet drastisk - i teorien op til
40 gange - hvorved tilsvarende følsomhedsforbedring vil blive resultatet.
Se en skitse her.
Materialet til båndene er lige nu ½" databånd med
Brugsens Alu-folie, som er en udmærket kombination, men jeg overvejer
at eksperimenter med især stegefilm og folie som det man laver stegeposer
af; Polyethylene Terephetane, som udmærker sig ved en høj
grad af sprødhed og kan tåle meget høje temperature
før det smelter, hvilket sikrer at jeg kan tilslutte så stor
forstærker som jeg har lyst til, hvis virkningsgraden ikke kommer
højt nok op.
Som nævnt flere gange har smalle bånd problemer med bassen,
men der er også lidt tidlig afskæring i toppen, hvorfor et
særskilt diskantelement måske vil komme på tale.
Eftersigende skyldes det en udfasning af de høje frekvenser på
langs af båndet, som visse konstuktioner prøver at undgå
ved at gøre båndets overflade ujævn, men jeg ved ikke
hvordan det virker. Det kan være at jeg må acceptere
at der kun er tale om en bred mellemtoneenhed, som jeg dog stadig må
kaldes noget af det bedste jeg nogen sinde har hørt: I sær
den øvre mellemtone er sublim, og derfor bliver det helt sikkert
et sæt båndhøjtalere mere.
Audiosiden
Index
|