Tegninger til Fettucine

Da overvejelserne om hvordan Fettucine skulle udformes kom på bordet var der mange skitser som blev forkastet grundet det ene eller det andet, og den endelige udgave var betinget af følgende kriterier:

• Stor akustisk spredning
• Relativt bredt frekvensområde (også i toppen !)
• Forstærkervenlig impedans
• Tilgænglige materialer (også økonomisk)
• Producérbar på køkkenbordet
• Acceptabel af bankrådgiveren
• Flot møbel i stuen

• Spredningen blev dækket ved at lave flere smalle bånd som var monteret i en asymetrisk bueform, i håbet om at asymetrien begrænsede visse interferensproblemer båndene imellem. Afstanden mellem båndene skulle være så lille som muligt, men denne blev bestemt af magneternes tykkelse.
• Frekvensområdet er pr. definition begrænset nedad, grundet akustisk kortslutning mellem båndets for- og bagside, men også af det praktiske problem med at styre membranudsvingene ved lave frekvenser/store lydtryk: Det kan rasle fælt. Til begrænsning af den akustiske kortslutning er mine blevet indbygget i nogle kabinetter, hvilket tilgengæld har taget lidt af det luftige lydbilled som bipolare højtalere ellers roses for, men omvendt er de meget lettere at placere i stuen.
  Opad er der også problemer, da de højeste frekvenser kan blive udfaset, hvorfor mange båndproducenter giver båndene en ujævn overflade. Det kan godt være at min hørelse lider under for mange rockkoncerter i mine unge dage, men jeg savner ikke noget øverst oppe.
  jeg har ikke lavet målinger på højtalerne.
• Impedansen er lagt ved ca. 5 ohm ved at lave den samlede båndlængde - og derved alufolien - til et passende niveau. Dette kan beregnes let, da aluminium har en resistivitet på 27,2 nano ohm pr. meter.
• Magneterne var der ikke så meget at vælge imellem. Efter en runde med alle seriøse leverandøre i telefonen, fandt jeg at de anisotrope størrelser som var blevet anbefalet var OK. De kunne netop limes op 10 x 10 mm aluminiumsstænger og derved kunne jeg begrænse magnetgabene til et minimum. Efter flere eksperimenter fandt jeg en bygge-sættelim fra Bostik som kunne bruges til formålet, da der normalt er problemer med at lime på aluminium grundet det oxidlag som dannes på overfladen. Jeg måtte konstruere en speciel form til at fastholde magneterne under limning, da disse ellers piskede om ørene på mig, når jeg forsøgte at lime flere ad gangen, og der er brugt ca. 150 stk på hver højtaler og jeg ville gerne være færdig i dette årtusind.
  Den interne kabling udgøres af mange meter 2,5 mm2 standard blød monteringsledning indkøbt hos elektrikeren, som dog fordrede nogle større samlemuffer end Brugsens standard. Resten var krydsfinér og andet fra rodekassen.
• Såfremt man afdækker ordentligt og er påpasselig med stiksaven kræves der ikke andet end håndværktøj, hvorfor køkkenbordskriteriet er opfyldt.
• Det dyreste var magneterne, som løb op i ca. kr. 1.500,- for to højtalere, hvilket jo er rørende billigt for vellyd.
• Døm selv efter billederne af den færdige Fettucine Båndhøjtaler.