|
Klanen Falkenborg FarMand Kulturelt Audio Postkort Lænker Opdateret 12.5.1999
|
VentehøjtalereDerfor har jeg besluttet (inspireret af Ole Thofte som beskrevet i tidskriftet high fidelity) at bygge et par relativt konventionelle og ukomplicerede højtalere som kan spille hæderligt medens andre er på udviklingsstadiet.
Blandt de længe ventede udviklingsprojekter der er igang for tiden kan umiddelbart nævnes Fettucine båndhøjtalere, ACE-bas subwoofer samt et sæt æggeformede 30 liters kabinetter lavet i armeret pap-maché over en meget stor ballon. Sidstnævnte er ikke helt færdige grundet det enorme tidsforbrug det æder at lave pap-machéen tyk nok til at jeg vil bruge den til baskabinet; der skal rigtigt mange lag avispapir til. Som vist på figuren her til højre, drejer det sig om en politisk korrekt høj slank 2-vejs model, med en relativt lille basenhed (Vifa 6½") og en eller anden diskant. Det vil sige der ikke bliver tale om jordskælvshøjtaler som flytter store mængder luft, men ved moderate lydtryk regner jeg dog med at kunne spille pænt dybt, med en -3dB nedre afrulning ved ca. 32 Hz. Det er OK.
Kassen bliver lavet af sædvanlig 22 mm spånplade fra byggemarked, med dobbelt tykkelse på fronten (lidt overkill!) og lidt tværstiver inden i. Siderne bliver dog lavet af stavlimet fyrretræ i nogenlunde samme tykkelse og hele molevitten limes sammen med dübler. Samlet kommer de til at fremstå som rød-brunt bejset træsider med sortlakeret front/top. Diskanten skal helst kunne leveres fra rodekassen, hvorfor jeg nok starter med en ¾" soft-dome af ukendt oprindelse, indtil jeg får repareret båndene på mine gamle Gamma-bånddiskanter og lavet nye ædeltræshornflancher til disse. De originale Gamma-horn var meget store og lavet til væsentligt lavere frekvenser end højtalerne kunne tåle at spille, med ringe spredning til følge, hvilket var synd for den ellers ganske fortrinlige bånddiskant. Derfor jeg har tænkt mig at lave nogle små 2½ D 2,5 kHz horn med 90º spredning, eventuelt udført i guldregn som udmærker sig ved blandt andet at være særdeles kompakt, hårdt og velklingende.
De skal nok komme til at lyde ordentligt og forhåbentligt gøre det meget snart!
|